Vælg en side

Aftalevilkår for OIL! Firmakort

Gælder for OIL! Firmakort udstedt af OIL! tank & go ApS, Flegmade 15, 1. tv., 7100 Vejle.

1. Anvendelsesmuligheder
OIL! Firmakort kan anvendes ved betaling af benzin og diesel på OIL! tank & go tankstationer i Danmark.

2. Generelle vilkår for anvendelse og opbevaring af OIL! Firmakort
Aftalen om anvendelse af OIL! Firmakort indgås mellem kunden (herefter betegnet som ”Kontohaver”) og OIL! tank & go ApS (herefter betegnet som ”OIL!”). Ved underskrift af ”Ansøgning om OIL! Firmakort” accepterer Kontohaver nærværende aftalevilkår. OIL! Firmakortet må kun anvendes af den person eller til det køretøj, som OIL! Firmakortet er udstedt til. OIL! Firmakort må udelukkende anvendes til erhvervsmæssige formål.

Til hvert OIL! Firmakort udstedes der en 4-cifret PIN-kode. Kontohaver kan selv vælge en PIN-kode på ansøgningen til OIL! Firmakortet. Hvis der ikke vælges en PIN-kode på ansøgningen, udstedes koden maskinelt. Koden skal holdes hemmelig for uvedkommende og må ikke opbevares sammen med OIL! Firmakortet. OIL! Firmakortet og PIN-koden må ikke efterlades i køretøjet. Køb på OIL! Firmakort sker ved brug af elektroniske kortterminaler og indtastning af PIN-koden.

Der kan udstedes flere OIL! Firmakort til samme konto med eget kortnummer. Kontohaver kan vælge en individuel tekst og en individuel PIN-kode for hvert OIL! Firmakort på ansøgningen.

OIL! Firmakortet er gyldigt frem til udløbet af den måned, der er anført på kortet. OIL! Firmakortet fornyes automatisk, såfremt aftalen om OIL! Firmakortet ikke opsiges. Hvis OIL! Firmakortet ikke har været anvendt i 12 måneder, kan det spærres uden varsel.

OIL! har ret til at udstede et nyt kort og en ny PIN-kode til Kontohaver, såfremt udstedelsen af et nyt kort eller en ny PIN-kode er nødvendig af sikkerhedsmæssige eller tekniske årsager.

Kontohaver kan til enhver tid og uden varsel opsige aftalen om OIL! Firmakortet. OIL! kan til enhver tid opsige aftalen om OIL! Firmakortet med 1 måneds varsel.

Ved aftalens ophør skal Kontohaver destruere alle OIL! Firmakort på forsvarlig vis. Kontohaver hæfter fortsat for køb, herunder køb som følge af andres uberettigede brug af kortet, hvis OIL! Firmakortet ikke destrueres på forsvarlig vis.

Kontohaver er ikke berettiget til at overdrage hele eller dele af kortaftalen om OIL! Firmakortet til tredjemand uden OIL!s skriftlige samtykke. OIL! kan overdrage hele eller dele af kortaftalen om OIL! Firmakortet til tredjemand eller et andet selskab i OIL! koncernen uden Kontohavers samtykke.

3.Hæftelse
Kontohaver hæfter for ethvert køb, der er foretaget med OIL! Firmakortet, herunder køb som følge af andres uberettigede brug af kortet. Dette gælder dog ikke i tilfælde af fejlregistrering eller for køb, der måtte finde sted, efter at OIL! har modtaget underretning om, at OIL! Firmakortet skal spærres. Underretning skal ske til OIL! på telefon 76 409 409.

Kontohaver skal omgående underrette OIL!, hvis OIL! Firmakortet eller PIN-koden er bortkommet, en uvedkommende får kendskab til PIN-koden, Kontohaver får mistanke om, at OIL! Firmakortet er blevet kopieret, eller Kontohaver på anden måde får mistanke om, at OIL! Firmakortet kan blive anvendt uberettiget.

4. Køb og betaling
Køb opgøres normalt månedsvis. Kontohaver modtager ved udgangen af hver måned en faktura indeholdende oplysninger om kontoens køb siden sidste faktura og en samlet skyldig saldo. Betaling skal foretages via tilmelding til Nets LeverandørService.
Saldoen skal udlignes senest ved forfald med betaling til OIL! Såfremt betaling ikke sker rettidigt, forbeholder OIL! sig ret til at inddrage OIL! Firmakortet eller spærre for benyttelsen heraf, indtil betaling er modtaget.

5. Gebyrer og renter
Der betales ikke oprettelses-, års- eller kortgebyr for OIL! Firmakort.

Morarenten udgør 2% pr. påbegyndt måned efter fakturaens forfaldsdag. Ved for sen betaling sender OIL! en betalingspåmindelse, der pålægges et rykkergebyr på kr. 250 inkl. moms. Er yderligere betalingspåmindelser nødvendige, pålægges der yderligere kr. 250 inkl. moms i rykkergebyr.

6. Kreditværdighedsvurdering og sikkerhed
OIL! foretager vurdering af virksomhedens kreditværdighed ved at indhente oplysninger fra kreditoplysningsbureauer og bankforbindelser, der kan danne grundlag for en vurdering af Kontohavers kreditværdighed såvel i forbindelse med ansøgningen som efter udstedelsen af OIL! Firmakort. Ved ansøgningen om OIL! Firmakort giver Kontohaver tilladelse til, at OIL! kan indhente og behandle oplysningerne. OIL! kan uden yderligere begrundelse afvise enhver ansøgning om OIL! Firmakort. OIL! kan betinge udstedelsen af OIL! Firmakort af, at der stilles sikkerhed i form af bankgaranti eller lignende.

7. Brug, opbevaring og videregivelse af oplysninger om indkøb m.v.
De på ansøgningen anførte oplysninger vil blive behandlet fortroligt og anvendt i forbindelse med kreditvurdering, udsendelse af faktura, markedsføringsmæssige formål, m.v. Til brug for fakturering og bogføring registreres kortnummer, købsbeløb, mængde, indkøbssted samt dato og tidspunkt. Ved mistanke om misbrug og overgivelse af skyldige beløb til inkasso videregives oplysninger om navn, adresse, fødselsdato/CVR nr. og skyldige beløb til kreditoplysningsbureau og/eller advokat. Personoplysninger gemmes i overensstemmelse med gældende lovkrav.

8. Misligholdelse og kortspærring
Såfremt Kontohaver ikke opfylder de forpligtelser, som følger af nærværende aftalevilkår, foreligger der misligholdelse. Ved enhver misligholdelse forbeholder OIL! sig ret til uden forudgående aftale at spærre udstedte OIL! Firmakort.

Hvis OIL! Firmakortet spærres, vil Kontohaver modtage skriftlig meddelelse herom, ligesom Kontohaver vil blive registreret på OIL!s spærreliste. Som registreret på OIL!s spærreliste har Kontohaver ret til at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

9. Ændringer i kontohavers forhold
Enhver ændring i Kontohavers navn eller adresseforhold eller andre forhold, som må antages at have betydning for OIL!, skal meddeles skriftligt til OIL! tank & go ApS, Flegmade 15, 1. tv., DK-7100 Vejle.

10. Ændring af Kortbetingelser for brug af OIL! Firmakort
Såfremt Kontohaver ikke opfylder de forpligtelser, som følger af nærværende aftalevilkår, foreligger der misligholdelse. Ved enhver misligholdelse forbeholder OIL! sig ret til uden forudgående aftale at spærre udstedte OIL! Firmakort.

Hvis OIL! Firmakortet spærres, vil Kontohaver modtage skriftlig meddelelse herom, ligesom Kontohaver vil blive registreret på OIL!s spærreliste. Som registreret på OIL!s spærreliste har Kontohaver ret til at klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.

11. Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret. Tvister mellem parterne, som udspringer af aftalen, skal afgøres ved de almindelige domstole i Danmark.

OIL! tank & go ApS

Ved fortsat at bruge webstedet, accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookieindstillingerne på denne hjemmeside er indstillet til "tillad cookies" for at give dig den bedste oplevelse muligt. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside uden at ændre dine cookie-indstillinger, eller klikker på "Accepter" nedenfor, så giver du samtykke til dette.

Close